-

Udfordringer ved at overholde søvnvinduet i søvnrestriktion

Af Henrike Neumann

Der er mange der synes, at det er meget udfordrende at overholde sit søvnvindue – og det er også helt normalt. Det kan være svært at holde sig vågen indtil den anbefalede sengetid, og mange oplever, at de er mere trætte om dagen end de plejer at være.

Ved i en periode at begrænse den tid, man opholder sig i sengen, øges søvnpresset, hvilket kan hjælpe med disse vanskeligheder. Derved kan man også opnå en bedre søvneffektivitet, dvs. hvor meget tid man sover ud af den tid, man opholder sig i sengen.

Det endelige mål er ikke at få så meget søvn som muligt, men at opnå en tilstrækkelig mængde sammenhængende søvn af god kvalitet, der gør at man er tilstrækkelig udhvilet og har energi i dagtimerne.

Der er mange der synes, at det er meget udfordrende at overholde sit søvnvindue – og det er også helt normalt. Det kan være svært at holde sig vågen indtil den anbefalede sengetid, og mange oplever, at de er mere trætte om dagen, end de plejer at være. Det er helt naturligt, at man oplever disse udfordringer, især i starten af forløbet. Jo nøjere man følger behandlingen, desto nemmere bliver de, over tid at overholde søvnvinduet. Og når man opnår en bedre søvneffektivitet, bliver søvnvinduet udvidet løbende.

Søvnoptimering er én af de mest effektive behandlinger for søvnløshed. Vi ved, at det er hårdt at følge forløbet, men vi ved også, at man kan opnå virkelig gode og holdbare resultater, hvis man bliver ved. Ved at gøre dit bedste for at overholde dit søvnvindue, gør du en væsentlig indsats for at forbedre din søvn på langt sigt.

Du kan genlæse informationen om søvnens to processer under ’Viden’ i appen.